Det flyvende cirkus

Den 26.juni 1932 afholdes et kæmpe luftcirkus på Møgelkjærgårds marker. Af samtiden afviser kan læses, at DSB indsatte ekstra tog fra oplandsstationerne og at vejene var sorte af tilrejsende tilskuere.

Gyset har ikke manglet. Den legendariske kunstflyver Arvid Hansen giver opvisning med sin DH 60, en autogyro demonstrerer sine overlegne flyve- og manøvreegenskaber og oberstinde Triebner køres i æresrunde i den nyeste Fordvogn efter veludført faldskærmsudspring.

Blandt de tilrejsende tilskuere er dyrlægen fra Thorning, der filmer alt på 16 mm film, som via et ryddet dødsbo, en affaldscontainer i Karup og en vaks skraldemand ender på lokalhistorisk museum.

Nøjagtig på dato 55 år senere gentages showet. Igen buldrer DH 60’eren gennem hårdrejsende manøvrer, igen daler faldskærme ned fra himlen, og igen flyves luften tynd både forlæns og baglæns af autogyroen.

Hvordan? - jo Viborg RC Klub genopliver Viborg egnens møde med aviatikken med radiostyrede modeller, men fra det første stævne til modelstævnet er en uendelig lang historie, der ikke kan afdækkes alene ved hjælp af klubbens egne meget få papirer og manglende billeder, men også kræver granskning af både landsarkiv, arkiver ved kommune og amt og frem for alt gamle aviser.

Det er der hverken tid eller plads til på disse sider, så vi tager det kort og må vente med detaljerne til en anden gang.

Det starter

26.5.32 var starten på Viborg egnens flyvning, og Møgelkjærgårds marker blev først udlagt som nødflyveplads og plads for ambullancefly og siden udpeget som stedet for en kommende storlufthavn i Midtjylland, blot for at blive overhalet indenom, da tyskerne i 1940 anlægger hvad de kaldte “Fliegerhorst Grove”.

Opvisningen bliver altså ikke starten på en blomstrende forretning for Viborg, men troligt nok har i snesevis af drenge i tiden, der fulgte drømt flyvning, og da ugebladet “Familie Journalen” netop i de år bringer den ene byggetegning efter den anden til fritflyvende svævemodeller, kommer ungdommen i gang. lidt efter lidt.

I 1938 tager man via mund til mund initiativ til  konkurrencer og fællesflyvninger på det militære øvelsesterræn ved Klostermarken i Overlund, og drømmer samtidig om kommunale tilskud og egne klublokaler.

Det får man ikke uden at have papirerne i orden, og i august 1939 holder 14 mand stiftende generalforsamling. Klubben får navnet SWIFT - det engelske ord for mursejler - og i løbet af de næste måneder får man yderligere 20 medlemmer, klublokale i Jernbanegade men intet kommunalt tilskud hverken dengang eller senere.

Klubbens aktiviteter

Da der findes hverken dagbogsnotater eller billeder i klubbens eje, må aktiviteterne vurderes ud fra bevarede årsregnskaber.

Troligt nok har man koncentreret sig om fritflyvning under den ene eller anden form, idet den største post i regnskabet er justering og reparation af stopur. Endvidere ses der på baggrund af indkøb af brændsel og byggematerialer at have været en del byggeaktivitet i klublokalet, da der jo sjældent var mulighed for det i små lejligheder med mange beboere. 

Midt i halvtredserne er klubben flyttet til et par uopvarmede baggårdslokaler i Gravene,  hvor der skal mere end lyst til at mødes i vintermånederne. Til orientering af medlemmerne og omverdenen har men opsat en “klubkasse” på facaden. Omkring 1960 får man plads over et blikkenslager værksted i Mathiasgade, hvor et seniormedlem  arbejder med genopbygning af en knust Grünau svæver, men det bliver aldrig det store tilløbsstykke.

Flyvningen, der nu næsten kun omfatter linestyring foregår i det nordøstlige hjørne af ekserserpladsen på Rødevej (der hvor det seneste soldaterhjem blev bygget lige overfor kirkegården).

Der flyves med 2,5-3 ccm langsomt kørende dieselmotorer. Ingen klager over støjen og mange lægger søndagsturen forbi, og for specielt juniorerne er det behageligt, da transporten til og fra pladsen kan klares på få øjeblikke med en klud og en flaske brændstof i tasken og flyet under armen.

Omkring 1960 kommer den første radiostyrede svæver - en 2 meter stor Bergfalke - men den må nødvendigvis flyve ude på landet og dermed udenfor synsvidde for flertallet.

Næsten samtidig lægger klubben bane til et Jysk Mesterskab i linestyret kunstflyvning. Der flyves i 3 cirkler med flere hundrede tilskuere, og allerede inden stævnet slutter, har den lokale pressefotograf billeder til salg på pladsen. (behøver jeg sige det - klubben købte ingen). Stævnet vindes af en af de landskendte modelflyve med en stor Spitfire, der blev fløjet med de længste liner, der var set i Viborg, og en pragtfuld højtydende 5 ccm gløderørsmotor, hvortil lyddæmperen endnu ikke var opfundet.

Alle i Swift drømmer søde drømme og et seniormedlem omsætter drømmen til virkelighed, og en dejlig søndag morgen, hvor den stod på velduftende rundstykker og åbne vinduer overalt i byen starter Spitten med et brøl og en utrolig fart sin flyvning.

Desværre starter betjentene fra den nærliggende politistation også med høj hastighed,  og med nogle velvalgte brøl, der overstiger Spittens, lukker pladsen næsten fra det ene øjeblik til den andet.

Klubbens få bilejerne finder mulighed for flyvning i omegnen og juniorer finder mulighed for at flyve  med små modeller enten hjemme eller ved en kammerat og hvorfor så betale kontingent.

Ingen ved helt præcist hvor længe dødskampen stod på, eller hvem der var sidste formand, da protokollen fra 1957 forsvandt sammen med ham. 

Genfødsel

I 1975 genopstår klubben på ruinerne af den gamle og ændrer samtidig navn til Viborg Modelflyveklub, og belært af erfaringerne får man både amtets og kommunens tilladelse til at anlægge en bane i Vinkel/Tapdrup området.

Desværre får man ikke taget misteltenen i ed. Misteltenen er i dette tilfælde en hesteejer, der har haft gratis græsning på arealet og som havde et nært forhold til områdets advokat.

Det bliver til krig mellem klubben og omegnen, hvor klubben hyrer byens bedste advokat til sit forsvar, men forgæves.

Myndighederne overdænges med klager over, at dyrelivet tager skade. Marker ødelægges når medlemmerne dag efter dag vader gennem kornet efter nedstyrtede fly og tabte genstande. På 2 gårde bliver køerne mavesyge angiveligt fordi, de har spist flystumper, og en landmand forhindrer i sidste øjeblik sin kornmark i at brænde af, da en forbiflyvende model taber sin jetmotor, der inddrages som bevismateriale inden den stakkels pilot kan forklare, at der er tale om en resonanspotte.

Selv brandinspektøren bringes på banen, da en kreds af heltemodige borgere har held til at holde modelflyverne borte, da et fly med FYLDT brændstofbeholder falder ned i skoven.

Politikerne ved ikke hvad de skal tro, men modelflyverne leverer selv dødsstødet, da de gentagne gange overtræder flyvetiderne.

I 1976 forsøger man uden held at få tilladelse til at flyve på det militære areal i Finderup, ligesom forsøg på at etablere en plads ved Vandet Mosevej i Kjellerup straks stoppes af teknisk udvalg, inden første fly kommer i luften. Der er ikke stemmer i folk med bopæl i andre kommuner.

Endelig finder man en bane bag Flyvestation Karup  i Høgild, hvorfra man kan flyve uden begrænsninger og uden klager fra omkringboende.

Men der er langt til Høgild og måske derfor begynder flere medlemmer også at dyrke modelbiler og - både. Ja inden længe er der faktisk folk, der slet ikke flyver, og dermed er en klub med 3 afdelinger en realitet.

Samtidig udvikling

Ikke alle var klar til RC flyvning  og medlemskab i Viborg Modelflyveklub, og stifter “Modelflyveklubben Arlanda” med hjemsted i Løgstrup. Klubben, der senere skifter  navn til “Snaus”, oplever de samme pladsproblemer som Viborg Modelflyveklub og

ender med et lokale og flyvetilladelse på Viborg Flyveplads.

Flyvetilladelsen gælder i første omgang linestyring men udvides til RC - flyvning,  hvorefter en bekymret lokal bruger af naturområdet ved Vedsø omgående farer til byrådet og forlanger i det mindste helikopter -  og modelflyvning forbudt for stedse.

Det får hun ikke, og “Snaus” oplever samme udvikling som Viborg Modelflyveklub med spredning i interesserne, og snart har man også her afdelinger for henholdsvis fly, biler og både og ændrer navn til “Model Building Club”, i daglig tale kaldet “MBC”.

Tilbage til rødderne

I 1983 lykkes det for Viborg Modelflyveklub at forhandle sig til en flyveplads på Møgelkjærgårds jorder, og for opsparede midler i bilafdelingen, får man etableret en bane på 25 x 100 meter og flytter klubhuset, der retteligt er rester af et gammelt militært køretøj, fra Høgild til Møgelkjær.

Nu har man med 5 kilometers mellemrum 2 klubber med samme indhold og reelt også samme medlemmer, og dels for at sikre en bedre økonomi og dels for at stå bedre overfor omverdenen, indleder man forhandling om fusionering af klubberne.

Det lykkes i 1984. Klubberne lægges sammen under navnet Viborg Radiostyrings Klub.

Økonomien er rent ud sagt elendig. Så elendig, at den nye kasserer i 1984 af egen lomme må betale den afgående kasserer ud for at overtage kassen, og på et af de første bestyrelsesmøder sætter man sig derfor det mål, at få skabt et fornuftigt økonomisk grundlag og sætte den nye klub på kortet både nationalt og internationalt.

Fra teori til praksis

Via en eskadrille Draken modeller lykkes det at åbne døren ved både forsvar og presse, og gennem hårdt benarbejde får man ikke bare en række sponsoraftaler, der grundlægger den kassebeholdning vi har i dag, men man får også stablet nogle store opvisninger på benene med deltagelse af motor-, svæve- og faldskærmsklub samt fly og mandskab fra både det tyske og det danske flyvevåben.

Allerede efter det første stævne var der økonomisk basis for en baneudvidelse med 25 meter i både længde og bredde, ligesom man ad åre får bygge nyt klubhus.

Problemet var bare, at det ikke var klubbens men nogle få medlemmers indsats, og ildsjælene brændte ikke uventet ud, da det store flertal reelt bare ønsker en plads, hvorfra de kan flyves, hvis de får tid.

🚀 Anno 2024 - Vi er flyvende. 🚀

Viborg Modelflyveklub har aldrig haft det bedre. Med en aktiv indsats af meldlemmerne, har vi gennem de seneste år fået rigtig flot luft under vingerne. En generel bred opbakning til initiativer, og med en særdeles aktiv bestyrelse, har vi i Viborg skabt et helt UNIKT sammenhold omkring vores hobby. Flere tidligere medlemmer, og omkringliggende gæstemedlemmer, har også fundet deres vej til klubben. Medlemstallene er stødt stigende, og forbedringer i og omkring vores klub forbedres år for år. 

Vi er faktisk gået hen og blevet landskendt for vores årlige skalastævne "Vinger Over Viborg" (se mere under menuen aktiviteter) 

Med hjælp fra fonde og lokale sponsorater har vi sikret strøm via solceller, og udstyr til vedligeholdelse af vores flotte og store baneareal.  Området er videoovervåget døgnet rundt, og der er strøm nok til at lade de store batteripakker til vores flyvere.

Fly-modellerne spænder bredt fra DLG, svæv til skala, 3D flyvere og Jet, helikopter og droner mv.  Så der er noget for en hver smag. Unge som ældre går rigtig godt i spænd, og nyder at samles til teknik, flyvning, netværk og grill.

Som et relativt nyt initiativ flyver vi også med indendørsflyvere i en lokal hal, ca. 12 gange om vinteren - dette for at hygge og holde flyvningen ved lige.  

Interesseret i modelflyvning - så se endelig forbi vores klubaftener på tirsdage, og i weekenden. Eller kontakt en repræsentant fra bestyrelsen.